Industrikøkken - eller bare et stort køkken?
Køkkenet på Møgelø, har en enestående udsigt over vandet, men har også de faciliteter der skal til for at bespise op til 100 mennesker, både hvad angår tilberedning, service og opvask.
I tilknytning til køkkenet er der et overdækket udekøkken hvor børnene/lejrdeltagerne kan medvirke ved madlavning.
Hermed en gennemgang.

Service
Køkkenet har tallerkner, kopper, bestik, fade og skåle til 100 personer.
Til at supplere den almindelige service i køkkenet kan der ved leje af Juulsborg lejes ekstra festservice (glas, skåle mv.) til en pris af: 700 kr

Køle og frysekapacitet
I køkkenet er der et stort køleskab.
I kælderen er det 1½ fryser og et køleskab.
Hernede findes desuden god plads til frugt og grønt og diverse kolonial varer.
Endelig kan man finde en vaskemaskine og en tørretumpler i samme rum.

Kaffemaskine - hvordan virker den ?
Ved ankomst kan man straks sætte kaffe over.
Maskinen giver selv svar på hvor mange gram kaffe man skal bruge og der er en vægt til afvejning.
Opvaskemaskine
Med industriopvaskemaskinen - kan en større opvask klares på kort tid, når man først kender rutinerne.
Start derfor dagen med at få frisk vand på opvaskemaskinen så den er klar.
Se video vejledning.
Røremaskine
Med røremaskinen kan du både rører en dej eller piske en stor portion flødeskum.
Grønsagshakker
Der er flere forskellig jern til grønsagshakker, så I hurtigt kan lave salater, snitte kartofler eller hvad i har brug for.
Pas på fingrene :-)
Ovn - 10 plader
Industriovnen dækker de fleste behov og du kan både bage, stege og koge mad i ovnen. Ovnen passer til gastro mål og der er 5 plader, 5 gastrobakker og 3 riste som alle passer til ovnen.
Den er enkel at betjene der da kun er tre knapper, en for temperatur, en for tid og en for damp.
VIGTIGT: Ovnen stopper ind imellem og genstarter efter 20-30 sekunder det handler om at ventilatoren skifter retning, så bagningen skulle blive mere jævn.
Kogebord
Kogebord med 4 plader stor størrelse og 4 ordinære kogeplader hvor man kan smelte noget smør eller lave småretter.

Kip stegepande
En kip stegepande er blot en fastmonteret stor pande man kan tippe. God når man skal stege store mængder af f.eks. frikadeller.
Tænd den i god tid den er langsom i opstart.

Udekøkken
Udkøkkenet er både et skønt sted at opholde sig - med flere håndvaske og stålborde. Her kan børnene inddrages i madlavningen, mens man fornemmer øens natur omkring sig.
Her finder man også to kuglegrill.

Køkkenets indretning
Her et plan over køkkenet.
I kælderen findes frysere, vaskemaskiner og tørretumpler.

Spisesalen
Aktuelt er der borde og stole til 85 personer i spisesalen, der er rulleborde så man kan flytte mad frem til salen fra køkkenet og opvask retur til køkkenet.
